Bright Eyes
- Strejfer.

Luft
Evner: -

Info
Navn: Bright Eyes
Alder: ca 6 år.
Køn: Hoppe
Stangmål: 160 cm
Tybe: Hun er god nok, men ikke sukkersød og lalleglad…
Kendetegn: Hendes altid strålende og forvirrende øje, de brænder i alle nyancer og er et helt univers at se ind i. De fleste vil ikke kunne se hende i øjne i længere tid af gangen uden at blive svimmel, eller glemme hvad de snakker om.
Chatfarve: Mørkerød baggund, Orange tekst.
Styres Af: Jozz.

Fortid
Stilhed og mørke en konstant dunken i hoved. Hoppen slog øjne op og så sig forvirret omkring, det eneste hun kunne se var sand. Sand over alt.
Månen stod højt over hende og farvede det hele sølv. Hun befandt sig i en ørken.
Hun vidste ikke hvordan hun var kommet der ud, hun vidste enlig ikke meget andet en hvad hun hed. Hun vidste faktisk intet andet en hvad hun hed. Med et forvirret udtryk studerede hun det ensformige landskab
Hun kom vaklende på benene og rystede sig så, så sandet stod omkring hende og begav sig af sted uden mål, hvilket mål kan man også have i en ørken, ud over at søge efter vand? Bright lede efter noget andet, hun søgte efter svar på sine manglende minder. Hvor var hun fra og hvordan var hun havnet i denne ørken?
Hun vandrede af sted i en rolig skridt når varmen tog til, og i en jævn trav når solen gik ned eller stod op. Det var ikke til at bevæge sig hurtigere i den varme. Der var meget langt mellem oaserne og vand var der ikke meget af. Men Bright fik et godt indblik i sig selv ved oasernes søer, spejlbilledes viste hende en broget hoppe med utrolige øjne.
Hun møde en ung hoppe efter en to ugers tid og slog følgeskab med denne. Selskab var en behagelig ting når varmen prøvede at drive en til vanvid. Og det var godt at have en at holde sig til når hallucinationerne begyndte at lege med ens sind.
Hoppens navn var Djinka og hun var faret vild i ørknen, sådan lød hendes udsagn af historien, i vært fald. De blev hurtigt meget nære, da der ikke rigtigt var andet end skorpioner og slanger fortæller man mere til de få man møder, og til sidst forklarede Bright sin situation.
Djinkas svar var enkelt og trist:
”Det er bedere ikke at have nogle minder, end kun at have onde og sørgelige minder.” Det nøddebrune blik fandt Bright funklende øjne og Djinka fortalte sin historie, hun var blevet forvist fra den flok hun var i da hun i forsøget på at rede sin søster havde skubbet en hingst i døden, hingsten var desværre den eneste arving, og Djinka havde fået den værste straf, værre end døden selv, hun var blevet forvist til ørknen. Bright tog ikke Djinka på hendes fortid, hun havde lært en varmhjertet hoppe at kende og denne ville hun blive ved med at være i Brights øjne. De vandrede sammen i lange tider, fra oase til oase, efter over en måned vandren fandt de en større oase hvor en mindre samling af ørken heste havde slået sig ned. Djinka og Bright blev lidt hos hestene og Djinka fladt godt til, hun kunne ikke tåle ørkens varme og mangel på vand lige så godt som Bright så hun blev i oasen og sagde held og lykke til Bright der endnu ikke havde fundet de svar hun søgte. Med et sidste blik og et nik til Djinka forlod Bright og begav sig ud i ørkenen igen. Dagene gik og de ord hendes veninde havde sagt blev tydeligere og tydeligere i Brights hoved.
Den sætning har Bright efterhånden tænkt meget over i sin tid gennem ørkenens orange sand og hun ved ikke om hun skal følge rådet i ordene. Men ind til videre vil hun prøve at søge mere, uvidenheden er ved at drive hende fra forstanden, og de rungende ord i hendes hoved gør det ikke lettere.

Personlighed
Bright Eyes er en rolig og venlig hoppe. Hun behandler alle med en vis respekt og venlighed fra starten af, indtil de opføre sig så andet behøves, hun aldrig sødladent eller overdrevet.
Bright stoler ikke rigtig på nogle, kun hvis hun har en god grund til det. Hun siger altid hvad hun mener, i større eller mindre grad og snakker ikke udenom når man taler med hende, hun svare altid hvis hun bliver spurgt, måske bare ikke lige det svar man vil have.
Hun er lidt mystisk, og de to universer der gemmer sig i hendes øjne føre alle steder hen. Bright har til tider nogle underlige syn på livet. Måske fordi hun selv er glad for at være i live.
Hun er en ven for livet, hvis man beviser man er det hver, men hun vil helst ikke fortælle meget som sig selv. Ikke til alle og en hver. Hun er venlig men aldrig åben.