Fallen's Cyclone
- Strejfer.
Ild
Evner: -
Info
Navn: Farron’s Cyclone
Alder: 4 år
Køn: Hingst
Højde: 1.64
Type: Cyclone er lidt sin egen, han er i bund og grund en meget godhjertet hingst. Men inden i ham raser en Cyklon, en ting der splitter ham og kan rive i ham. Selv kæmper han meget mod hans mørke side. Han forsøger at holde sig ret neutral, men det svinger meget op og ned.
Kendetegn: Han skimle pels, hans oprevede sind. Bliver han opreven har han det med at stejle når hans sind gør knuder og blive ret ustyrlig og vred.
Chatfarve: sort bg, mørkturkis skrift - understreget
Styres af: Metzen.
Fortid
En tidlig sneklædt morgen i skovbrynet fødte en mørkebrun hoppe et lille skimmel føl. Føllet fik navnet Farron’s Cyclone. Navnet blev givet efter hans morfar. Egentlig underligt nok at han blev opkaldt efter sin morfar Farron, da morfaderen var ond og slet ikke som Cyclones mor der var blid og god som dagen var lang. Desværre var Cyclones fader af lidt en anden støbning. Faderen var godt nok god inderst inde, men han havde misforstået en del i livet og var meget sindsforvirret. Cyclone levede de første to måneder hos sine forældre i et godt og lykkeligt liv. Han havde det godt og nød livet.
En dag da begge hans forældre så ikke var der bevægede han sig dybere ind i skoven. Cylone havde en trang til at undersøge hvad der befandt sig dybere inde i skoven. Et stykke inde i skoven mødte Cyclone en stor skimmel hingst, omtrent med samme farve som ham selv. Hingsten lokkede ham med at give ham et godt liv og med en arvingsplads i hans flok. Hvad Cyclone intet vidste om var at hingsten var ond af sind, omtrent som hans morfar Farron. Hingsten havde heller ingen flok som Cyclone kunne blive arving til. Men Cyclone var ung, uerfaren og nysgerrig og gik derfor med hingsten dybere ind i skoven. Inde i skoven blev Cyclone hos denne hingst, men hingsten blev ved med at fortælle det stakkels føl at han var ond. Hingsten begyndte sågar at oplære ham i det onde.
Cyclone var hos den onde hingst i en fire måneder før han en dag bevægede sig ud på engen igen for at øve sig i sine onde gerninger. Den dag ændrede hans daglige oplevelser sig dog. Han mødte sin far. Faderen var forundret over at finde sit føl igen. Cyclone brugte alt hvad han havde lært af hingsten og brugte sine onde instinkter. Det brød faderen sig ikke om, og han kunne ikke styre sit sind og sit temperament. Det førte til at det stakkels 6 måneders gamle føl blev snappet efter, bidt og sparket lidt også. Faderen tvang ham med tilbage til det sted han var opvokset og her mødte han sin mor. Hun var forundret over hvad der var sket og spurgte faderen hvad der var gået for sig. Faderen blev dog arrig og gav moderen samme behandling som Cyclone. Denne forestilling skete et par gange og så turde moderen ikke sætte sig imod længere. Cyclone derimod levede stadig i sine onde vaner og fik dagligt tæsk af sin far. Gradvist blev han mere god igen og godt 3 måneder senere var Cyclone nogenlunde i de godes lejr igen. Da var det han en dag på engen mødte den onde hingst og han følte det spændende og som en udfordring at følge med hingsten igen. Dog var det halvvejs under tvang da Cyclone var god og derfor nervøs af sig over den ondes opførsel.
Til at starte med var den unge hingst der under tvang. Men med tiden og med snap og små sår ligesom hans far havde givet ham og brugt til at opdrage ham med. Cyclone lod sig derfor igen ændre. Langsomt gik han fra at være god til at være ond. Dagligt fik hans tæsk og havde stort set altid åbne sår på sin skimle krop. Det var meget tydeligt på hans lyse pels og han hadede det. I løbet af 3 måneder var Cyclone gennemtrængende ond og han var ofte sammen med andre heste som han kun opførte sig som et svin overfor. Da han en dag efter at have været godt 4 måneder i hingstens varetægt igen mødte sin far vidste Cyclone godt hvad der ventede ham – et ordentligt lag tæsk. Han tog det med bøjet nakke. I den sidste måned hos den onde hingst havde han ikke fået tæsk da han havde levet efter hingstens vilje. Derfor var hans pels fri for sår. Men ar tegnede sig flere steder tydeligt. Faderen spurgte fordømmende hvad han havde lavet og da Cyclone sagde at faderen jo selv havde tæsket ham fik han endnu flere tæsk, han tog ham endda om struben. Cyclone fik vredet sig fri og skjult sig selv i skoven til dagen efter. Han mødte en enkelt hest i ny og næ men ikke den onde hingst. Da faderen to dage efter fandt ham tvang han ham med hjem og så snart Cyclone var ond fik han tæsk, bid og spark. Det resulterede ofte i en svag, blodplettet og ødelagt søn. Det var hårdt at være ham, han var forvirret, men efterhånden vidste han at der ikke var noget og gøre og tog sine tæsk uden at gøre modstand. Denne gang varede hans forvandling godt 4½ måned og i 1½ måned levede Cyclone som en god hingst, en hingst som fandt en god veninde. De nød hverdagen og hyggede sig sammen. Indtil de en dag mødte den onde hingst. Han dræbte Cyclones veninde under stor protest fra Cyclone. Dog var han sit gode jeg og turde derfor ikke gøre den store modstand. Godt nok var han ikke en lille plag og heller ikke en plag uden muskler, men den store hingst vidste han at han ikke ville kunne stille noget op imod. Han lod sig føre med til hingstens område og igen gennemgik ham en smertefuld forvandling. I løbet af en periode på 6 måneder med tæsk og mange sår ændredes Cyclones sind sig igen. Han blev den onde unge hingst igen. To år var han og gennemtrængende ond. I løbet af de 6 måneder var han ind imellem stødt på sin far. Men aldrig havde de to været alene, den store onde hingst havde været der og havde sat faderen på plads. To gange måtte hingsten gennemtæske ham før han forstod at Cyclone var hans. Kun på grund af at Cyclone bad ham lade ham beholde hans liv lod hingsten faderen leve. Trods plagens plettede barndom, med mange tæsk og et forknyt forhold til faderen elskede han alligevel sin far. En enkelt måned mere var Cyclone i den ondes varetægt. Så brød han løs og flakkede om i sit onde væsen nogle uger – omtrent fire uger.
Så mødte han sin mor og far sammen og moderen tryglede ham om at komme hjem. Cyclone var splittet. Hans mor havde aldrig gjort ham noget, og trods hans onde sind var der stadig en snert af kærlighed i hans hjerte. Men kun kærlighed til en enkelt hest i hele dalen, kærlighed til hans mor. Han fulgte med dem og levede den første måned kun ved at snakke med sin mor og udøve sine onde handlinger på engen. Først da begyndte faderen at blande sig. Nu var Cyclone ved at sætte så mange muskler at han begyndte at gøre modstand på sin fars tæsk. Dog var faderen stærkest og Cyclone måtte efter en uges tid erkende at han ville slå sig selv ihjel hvis han blev ved at stride imod. Han lod derfor faderen give ham de tæsk faderen ville. Da Cyclone havde været der endnu et par måneder var hans sind ca. halvt og halvt mellem godt og ondt. Han valgte i et af sine gode øjeblikke at tage afsked med sin fader. Det var ikke svært at sige farvel til den onde far. Men moderen var en sværere beslutning. En tåre undslap endda Cyclones hårde mine og drev ned over hans arrede skind, den facade han havde lagt for ikke at virke blød. Han lod moderen vide at han elskede hende før han tog endeligt afsked og satte afsted mod udkanten af denne dal.
Han måtte krydse de farlige bjerge. Men han var parat. Dette var ikke et liv han ønskede at leve. I bjergene mødte han få farer, trods han altid havde hørt skrækhistorier om de heste som mistede livet i bjergene. Med overraskende få skrammer kom Cyclone ned fra bjergene. På den anden side lå der en grøn og frodig dal hvor han bosatte sig i et stykke tid. Her var ikke mange heste, men dem som var, var lige som ham selv udskud, heste som var taget afsted fra alt det de kendte.
I den nye dal begyndte den kamp han havde i sig selv. Han fandt både gode og onde venner. Særligt en hoppe vandt hans opmærksomhed. En smule kærlighed lod han hende vide. Men en dag i sin ondskab bedækkede han hende. Han forlod hende så straks og traf hende et par dage senere i et bedre humør. Hun var sur og umedgørlig og Cyclone vidste ikke hvordan han skulle gøre det godt igen. Hoppen forlod ikke området men blev der, hun elskede Cyclone og vidste der var noget i ham, den del hun elskede.
Godt et år senere fødte hun en lille datter. Kampene i Cyclone var ekstreme og han kunne ikke styre sig selv særlig godt mere. Han vidste han måtte rejse hvis han ikke skulle gøre de to han holdte så meget af fortræd. I en af sine gode stunder tog Cyclone afsked med den hoppe han elskede og det føl der var hans egen datter. Hoppen forstod ham og lod ham under løbene tårer tage af sted. Cyclone rejste og strejfede om i omkring 4 måneder hvor han arbejde med at få kontrol over sit eget sind. Langsomt vandt han mere og mere kontrol. Da han havde nogenlunde kontrol over sig selv forlod han strejfernes land og drog videre. Han arbejde stadig med sig selv mens han drog mod dette land. Det nye sted han fandt, var noget specielt. Så snart han stod på toppen af de bjerge som omgav denne dal vidste han at han var bestemt til at leve her. Langsomt drog jeg ned i dalen. Til en stadig kamp imod den storm som ind imellem raste i mig.
Personlighed
To verdener omgiver denne hingst. En verden af godhed. Når Cyclone er i denne verden er han venlig, åben og lattermild hingst. Han ønsker at gøre alt mulig godt for venner og dem han møder. Skade og ondskab er det sidste han tyr til. Kun i tilfælde hvor han skal beskytte hans venner kan han ty til kamp og det der ligner. Kærlighed har han desværre ikke meget at give af og han ved det selv. Den blev tæsket ud af ham som lille. Alle arrene i hans krop er tegn på de steder hvor kærligheden gradvist har forladt hans krop. Venskaber kan han dog godt give. Når han er i sit gode hjørne er han let at komme ind på og blive venner med. Men kærlighed, der skal noget helt specielt til før han vil indgå et forhold med en.
Den anden verden som omgiver ham er af ren ondskab. Møder man ham i denne verden er han alt andet end venlig og lattermild. Han er ikke decideret en dræber fra første blik af. Men han kan virke kølig og ligeglad, men også en smule medgørlig. Det svinger en del fra dag til dag. Der er dog ikke langt fra snak til mere ondt fra hans side. Sin styrke den er han meget bevidst om da det har han lært er en vigtig faktor. Aldrig vil han kaste sig ud i en kamp han ikke ved han er overmanden i.
En charme omgiver ham dog uanset hvilken verden han befinder sig i. Han er en hingst der kan smile trods hvilket humør han er i. Dette gælder dog kun hvis han er i selskab med hopper. Hingste kan gøre ham meget pirrelig og hurtigt vred.
Men når Cyclone for eksempel går fra at have været i sit gode hjørne og mod sit onde. Så vil ham udkæmpe en kamp i sig selv for at få lov at blive i sit gode hjørne, en kamp som han udkæmper inde i sig selv. Når han kæmper med sig selv bliver han vild i øjnene, stejler og sveden skummer på hans hals. Han er svær at håndtere når han er i sådan en fase, men han behøver mere end noget andet, støtte på de tidspunkter. Støtter man ham i hans kamp fra det gode mod det onde vil man måske høre et tak, og tak er et sjældent ord fra ham når han er i sit onde jeg. Den samme kamp vil udspille sig når han skal fra den onde fase til den gode.
Cyclone er en meget bestemt hingst der har sine egne meninger om alting. Desuden vil han når han først har sat sig noget i hovedet sjældent slippe det før han har gennemført det. En meget beslutsom hingst også, med et ret voldsomt temperament, der tændes på splitsekunder.
Cyclone er svær at finde ud af, men formegentlig en hingst der når han er i sit gode jeg er værd at lære og kende. Men mød ham, og lær ham og kende!