First Sunshine
- Strejfer.
Luft
Evner: -
Info
Navn: First Sunshine
Alder: 4 år
Køn: Hoppe
Højde: 160 cm.
Type: Hun er en hest med et gennemtrængende godt sind. At kæmpe er ikke hendes natur, men er der ingen anden vej udenom, ja, så må det jo være sådan. Men hun vil altid først prøve at tale sig ud af det, eller udnytte at hun er hoppe og lade folk bedække hende. Kampe er bare ikke hende. Hun er god af sig og ønsker ikke at skade nogen.
Kendetegn: First Sunshine har en vane med, når hun bliver nervøs kaster hun en del med hovedet for at undgå mest mulig øjenkontakt. En anden vane er at hun ofte napper sig selv i bringen. Hun har desuden et stort ar på bagparten. Hendes sorte blanke pels er også karakteristisk og hun bruger den gerne til at gemme sig i natten.
Chatfarve: sort bg, gul skrift - understreget
Styres af: Metzen.
Fortid
Det hele startede en vintermorgen, sneen dækkede jorden og solen blev kastet tilbage af det hvide tæppe som dækkede landskabet. I et afsiddes område af engen lå der midt i det hvide tæppe en lille sort skabning. Det var den første vinterdag med solskin, og forældrene besluttede sig for at den lille sorte hoppe, skulle hedde First Sunshine. Både faderen og moderen sørgede for at give deres lille førstefødte den bedste start på livet som muligt. Sneen var kold at ligge i og efter kort tid var Sunshine vaklende på benene. Da den lille var mere sikker på benene begav moderen sig afsted mod en klippehule et sted hvor hun vidste der var læ for den bidende kolde vind. Efter nogen tid vendte faderen tilbage og var hos dem. De skiftedes nu til at passe den lille sorte skabning, mens den anden gik ud for at finde føde til sig selv. Hver nat var de der dog begge to. Men kun indtil den nat, den nat hvor First Sunshine dagen efter var 2 måneder. Hendes mor var væk. Dagen efter gav hendes far ordre til at hun blev inde i hulen og hun var helt stille. Hun var indforstået og gjorde som han sagde, hun vidste han ville ud og lede efter hendes mor og hun ønskede inderligt at moderen kom tilbage. Sulten havde meldt sig, men hun lyttede stadig. To dage var hun alene i hulen og så vendte hendes far tilbage. Over hans ryg lå en næsten livløs krop. Moderens kulsorte pels var rød i sår. Faderen lod kroppen glide ned på den bare klippe og var i et afsted igen, han vidste at han måtte handle hurtigt hvis han skulle redde hoppen. Den lille sorte hoppe var henne ved sin mor med bange skridt. Hun lagde sig hos moderen og nappede til hende. Moderen brummede i smerte og den lille hoppes tårer ramte et sår der var på moderens hals. Faderen kom tilbage og forsøgte med noget vand i form af sne at rense moderens sår. Sunshines mor var i live, men meget meget svag. Ved et mirakel lykkedes det faderen og datteren i selskab at redde den sorte hoppe, men hun var svag og haltede på det ene forben. Aldrig mere ville hun kunne forsvare sig ordentligt. Først da Sunshine var hen af 6 måneder gammel var moderen ved at være på toppen igen. Hun haltede stadig, men det ville hun aldrig slippe af med. First Sunshine havde siden hun var to måneder gammel måttet klare sig med græs som hendes far fandt til hende. Det havde været hårdt, men hun havde klaret det, og det samme havde hendes mor. Den lille familie levede lykkeligt sammen indtil Sunshine var et år gammel. Faderen gav beskeden at han ikke kunne være sammen med dem hele tiden mere, han ville også være for udsat af det. Men han ville dog stadig være i nærheden af dem for at beskytte dem mod farer. De levede alle som strejfere. Men da Sunshine var 1 år og 3 måneder kom hendes far til dem og sagde at han havde fundet en flok til dem alle tre og de blev heldigvis optaget. Alt var godt indtil den dag da Sunshine fyldte 2. Netop den dag hun fyldte år, der blev hendes mor angrebet for 2. gang mens Sunshine levede. Sunshine var sammen med hende gået en tur, og uden at tænke over det havde de forladt flokkens område. Moderen var for genstridig og af kærlighed til Sunshines fader lod hun ikke den onde hingst som angreb dem bedække hende. Derved mistede hun livet. Sunshine, en meget ung hoppeplag var frygtelig bange af sig. Hun lovede hingsten at han måtte bedække hende når hun i en alder af 3 år var fødedygtig. Et år gik og savnet til hendes mor var stort, men hun fandt en anden hoppe i flokken, en hoppe på 7 år, hun kunne næsten udgøre det og blev næsten som en mor for hende. Sunshine havde i kampen pådraget sig et stort sår på bagparten, som i dag er et stort ar. Den 7 årige hoppe blev en nær ven og de holdt meget af hinanden. I en alder af 3 år blev Sunshine opsøgt af hingsten fra tidligere i hendes liv. Hun vidste det ikke ville nytte at kæmpe, selvom hun havde mere mod nu. Men han var for stærk og for ond og han ville ikke tøve et sekund med at dræbe hende. I smerte lod hun ham dække hende. Trods at han bedækkede hende bed han ud efter aret hun havde fra sidste gang og det lykkedes ham at lave et sår halvvejs oveni noget af aret. Det resulterede i et endnu større ar. Hun gik i 11 måneder og maven voksede. Flokkens hingste var særligt beskyttende overfor hende og hendes reservemor var der for hende så snart der var noget Sunshine ville spørge om. 11 måneder efter fødte hun en lille sort hingst. Hun henvendte sig til hendes reservemor som nu var i en alder af godt 9 år og spurgte om hun ville tage føllet for hende. Hoppen nikkede, hun havde selv et føl i den tid og Sunshines lille hingst kunne sagtens die der også. Sunshine blev en uge for at se hvordan det tog sig ud. Da det gik godt med dem besluttede hun sig for at tage afsked. Hun startede hos lederhingsten, og sluttede hos sin reservemor og ægte far som hun havde opsøgt i strejfernes område under beskyttelse af 3 af flokkens hingste. Da hun havde taget afsked blev hun fulgt afsted under beskyttelse a de selvsamme tre hingste. Men da hun var i en god afstand fra hele området hun var opvokset i tog hun også afsked med dem. De to hingste drog lidt væk mens hun tog afsked med en hingst hun var blevet meget gode venner med i løbet af de sidste 11 måneder. Han havde været der for hende. Det var hårdt og da hun satte væk i en langsom galop var det med tårer trillende ned af kinderne. Efter lidt tid satte hun dog tempoet op, hun kunne ikke spilde tiden. I flere timer galopperede hun blot for at komme på sikker afstand. Hun slog følge med en ung hingst som hun mødte på sin vej, men ders veje skiltes efter blot en uge pga et heftigt skænderi som hun ikke ved hvad bundede i. Efter ca 1½ måned alene stod hun på toppen af en klippe, for foden af hende lå en dal. Sunshine var med det samme klar over at her hørte hun til. Langsomt bevægede hun sig ned af de stier som var ned af klippens side. Hun var hjemme, et nyt hjem, og hun måtte også forsøge at give livet en ny chance.
Personlighed
First Sunshine, ja hvad er der at sige. Hun er virkelig en type der binder sig til sine venner og helst ikke giver slip med mindre hun virkelig ved det er det bedste at gøre. Desuden er hun sådan at hvis hun virkelig holder af en hest, er en afsked det sværeste der kan ske for hende. Afsked har hun taget nok af. Sunshine tager tingene som de kommer og tager kun i meget få tilfælde sorgerne på forskud. Glæde, smil og kærlighed er ting der præger hende meget. Facader er også noget hun lægger meget, er der ting der bekymrer hende eller sårer hende, ja så er det sjældent hun viser det. Man skal virkelig kende Sunshine godt for at kunne gennemskue når hun er ked af det. I meget sjældne tilfælde kan det hele dog blive for meget for hende og så kan alt jo løbe over. Med ord er hun til tider knap, og andre gange snakker hun løs. Det kommer meget an på hvordan hendes sind er. Men det må man aflæse på hende når man lærer hende at kende. Kropssprog er noget hun benytter sig meget af. At vise tingene overfor venner er meget stærkere end at sige det med ord. Ofte kan ting heller ikke forklares med ord, det har Sunshine erfaret. Som før sagt er hun ikke typen der tyer til kamp når der er problemmer, hun prøver hellere at tale sig fra dig. Kun i aller yderste nødstilfælde vil Sunshine tage en kamp op. Står hun overfor onde hingste lader hun dem også hellere bedække sig end at lade dem slå hende ihjel. Hun har før stået med et føl fra en ond hingst, desværre måtte hun give afkald på det. Men hun er parat til at gribe livet på ny og forsøge at klare sig i det barske liv som strejfer. Livet er startet som strejfer, hun burde kunne klare det igen. Har hun kastet sin kærlighed på en vil hun uden tvivl være ærlig omkring alt. dog kan der i sjældne tilfælde være ting hun holder for sig selv. Fx hvis hesten hun har kastet kærligheden på sårer hende, ja, så vil hun i de aller fleste tilfælde intet sige. Men hendes kropssprog kan hun ikke altid styre og det kan i mange tilfælde komme til at afsløre hende. Dog er hun god til at kontrollere sin frygt. Hun viser sjældent hvor bange hun er, det har hun lært er en meget stor svaghed. I de tilfælde kan hun desværre blive noget for rapkæftet, hvilket desværre giver bagslag. Men har hun kontrol over sit sind og sig selv, vil hun også have yderste kontrol over de situationer og takle dem på bedste vis. Sunshine er en ung hoppe, men stadig med megen erfaring på livet.