Området
Her kan du se et kort over Calibra.
Calibra er en dal som ligger langt op i bjergene. For at komme til Calibra må man vandre længe i bjergene, og det siges at det kun er udvalgte heste der kan finde Calibra.
Engen
Engen er meget stor og fylder en stor del af Calibra. Græsset på engen er oftest meget grønt og friskt, der er områder hvor græsset er højt og hvor græsset er lavt. Det sted på engen hvor flest heste plejer at holde til er i det stykke eng der er omringet af Nordskoven, det er det tryggeste sted, og næsten som en samlingsplads for mange heste.
Rubinsøen
Den store sø på engen kaldes Rubinsøen. Den er stor og der er altid plads til alle, det er fra denne sø de fleste heste får deres drikkevand. Vandet i søen er altid rent, om vinteren kan den være frosset til is og om sommeren er den dejlig til at bade i. Søen kan ses fra mange steder i dalen, og er derfor et populært sted at holde til da alle kender til denne sø.
Bjergene
Bjergene omkring Calibra kaldes Ala Nova. Der er både høje og små bjerge, og der er masser af eventyr at finde i dem. Måske er man heldig og finder en af de smukke grotter hvor væggene er lavet af krystaller, ellers er man mindre heldig og vandrer ind i en af grotterne hvor en ulvefamilie holder til. Bjergene kræver en modig sjæl, da man aldrig ved hvad man støder på.
Vandfaldet
Ope i bjergene ligger der en stor flod, den snor sig mellem bjergene og ud mod evigheden, lige inden Calibra deler floden sig og en del af floden ender i et stor sø som er placeret i en gigantisk grotte i et af bjergene. Ud af det bjerg starter vandfaldet. Vandfaldet er 10 meter bredt og kan være utrolig smukt, men også meget farligt. Der går en lille sti ned af bjerget som følger vandfaldet, stien er meget stejl og er også ret farlig, den er fuld af huller og der kan gemme sig farer overalt. Jo længere ned man kommer bliver stedet mindre farligt. Og næsten ved bunden af vandfaldet kan man finde en stor, utrolig smuk grotte som gemmer sig bagved vandfaldet. Vandfaldet stopper lidt ope i bjergene, men flyder så det lille stykke ned i dalen, dog kan der være mindre vandfald på det stykke.
Nordskoven
Denne skov er den største skov af de to skove, og den mest populære. Den er ret så rolig og harmløs, det er et behageligt og trygt sted at søge til hvis man vil have lidt fred. Nordskoven er ikke et sted man skal frygte, det er svært at fare vild, da hele skoven er dækket af stier som krydser hinanden, og alle stier vil altid lede ud til engen igen. Nordskoven er et sted hvor solen på en eller anden måde lykkes at slippe ind selvom de store, grønne trækroner burde holde sollyset væk.
Diamantsøen
Diamantsøen ligger inde i nordskoven. Den har fået sit navn da vandet i søen altid glimter som tusind diamanter. Diamantsøen er en meget smuk sø, som er en smule mindre end Rubinsøen. Den er ikke så populær som Rubinsøen, men den er helt fortryllende, når man først har fundet Diamantsøen vil man besøge den tit. Åen som løber igennem Diamantsøen løber igennem hele Calibra, den er ikke så dyb, og strømmen er ikke så stærk.
Tågeskoven
Man kan næsten beskrive Tågeskoven blot med at sige dens navn, tågeskoven er omgivet af mørke skygger og der er altid tåget. I tågeskoven findes der ikke nogle stier og træerne er meget tætte, det er utrolig let at fare vild og man skal passe på da alle slags farer gemmer sig i mørket. Sollyset kan ikke komme ind i skoven, og skoven kan mærke alle former for frygt hvilket får tågen til at blive tykkere, men føler man sig hjemme i denne skov vil skoven hjælpe en med at finde rundt og tågen vil lette.
Stjernestranden
Stjernestranden er en stor, åben strand som grænser til engen. Stranden er meget fredelig og det er det perfekte sted til at tage en galop i da underlaget er blødt og behageligt. Havet er for det meste meget fredeligt, bølgerne er små og der lever ikke nogle farlige ting i vandet. Det bliver langsomt dybt i vandet og er et godt sted at bade.